Generelt inddeles fragt efter det fysiske element som fragten foregår på, altså om det sker til lands, til vands eller i luften leveringen sker med. Herunder ser vi på de mest gængse fragttyper.
Fragt på land
Fragt på land kan foregå med lastbil eller med tog. Lastbilen er generelt hurtigst, men også dyrest, især på de lange distancer. Toget bruges derfor primært til fragt af gods på distancer på over 1000 km. En lastbil kan køre fra det nordlige Italien til Danmark på to dage, mens toget typisk tager 4 dage, da vognene skal omfordeles flere gange undervejs.
Ved fragt med lastbil og tog skelner man mellem stykgods og ‘full loads’. Stykgods vil sige at man har en eller flere pallepositioner på lastbilen eller i togvognen. Herved deler man i princippet fragtomkostningen med andre virksomheder, som har købt plads. De fleste vognmænd har faste priser på stykgods. Eksempelvis 1 palle på 500 kg fra Milano til København koster kr. 2.500 fra dør til dør.
Ved ‘full load’ forstås at man som fragtkøber bestiller en hel lastbil eller en hel togvogn. En standard gardintrailer på en lastbil har plads til 33 paller og i alt 91 kubikmeter. Ofte bruges også begrebet ladmeter til at beregne pladsen på en lastbil. Her har en normal gardintrailer 13,6 ladmeter til rådighed.
En godsvogn på et tog er noget større. Her kan der være ikke mindre end 120 kubikmeter.
Søfragt
På et helt overordnet niveau inddeles søfragt i bulk og container. Bulk betyder at man læsser godset direkte på skibet uden nogen form for emballering. Dette benyttes bl.a. til transport af råstoffer såsom jernmalm, korn, olie og kul. Her laster man, eksempelvis, 100.000 tons kul direkte på et skib i Sydafrika, hvorefter det sejler direkte til et kraftværk i Danmark. Blandt fagfolk vil du også høre bulk omtalt som trampfart.
Dette har egentlig ikke noget med skibenes eller lastens type at gøre, men refererer til at bulkskibe normalt ikke sejler efter en fast sejlplan. De er at betragte som som “søens taxier”, som bestilles til at sejle en eller flere ture for en bestemt kunde med en bestemt last.
De færdigvarer som produceres i, eksempelvis, Asien og forbruges i Vesten transporteres på containerskibe. Fordelen er her at en container kan omlastes fra skib til skib eller fra skib til lastbil, hvilket gør at man kan transportere mindre mængder af varer, eksempelvis en 20-fods container med 10 tons færdigvarer, langt mere effektivt end hvis den skulle fragtes som bulk.
Du vil også til tider høre containerfarten omtalt som linjefart. Dette skyldes at containerskibene – i modsætning til bulkskibene – sejler efter en fast sejlplan. De er dermed at betragte som “søens busser”, som har anløb i en given havn på den samme dag hver uge. Du kan se eksempler på en sådan sejlplan her hos Maersk Line.
Også på containerfragten skelner man mellem stykgods og “full loads”. Stykgods kaldes ofte for LCL (Less than Container Load), mens “full load” benævnes FCL (Full container load). Generelt gælder tommerfingerreglen at du bør benytte stykgods, hvis du har mellem 1,5 og 15 kubikmeter fragt fra eller til oversøiske steder. Har du mere end 15 kubikmeter er det billigere at benytte en hel container. Har du mindre end 1,5 kubikmeter kan det oftest bedre betale sig at flyve godset.
Standard luftfragt
Luftfragt inddeles normalt i to typer: Standard luftfragt og kurér.
Standard luftfragt er den fragt du ser blive lastet under gulvet på den passagermaskine, som du selv flyver i på lange distancer. Mindre forsendelser lastes i en såkaldte ULD-container (ULD = Unit Load Device), som er en standardiseret aluminiumscontainer formet efter flykroppens krumning. Større enheder fastgøres på en såkaldt ULD-palle. Disse containere og paller gør at lasten let kan køres ud til flyet og rulles ombord med de dertil indrettede maskiner.
Det er værd at vide om standard luftfragt at den normalt kun fragtes på såkaldte “wide body” fly. Denne flytype benyttes normalt kun på længere distancer. En nem måde at kende et sådan fly på er at det har to midtergange i passagerkabinen. Den 160-personers Boeing 737 eller Airbus 319, som flyver fra Danmark til London, Paris og andre europæiske destinationer har derfor ikke fragt med ombord. Fragt indenfor Europa går næsten udelukkende med lastbil. Det gælder også den fragt som kommer ind på fly fra Asien. Den kan sagtens blive lodset i Frankfurt eller Stockholm for derefter at blive kørt til Danmark.
Kurér
Et kurérfirma kan i princippet være alt fra et lokalt firma med cykelbude til de kæmpestore verdensomspændende firmaer med egne flyvemaskiner, lastbiler, distributionscentre og flere hundredetusinde medarbejdere. Når det kommer til sidstenævnte, så er der fire af dem på verdensplan du sikkert kender: DHL, Fedex, UPS og TNT.
Til forskel fra flyselskaberne, som har transport af passagerer som hovedprodukt og fragten som et “biprodukt”, så arbejder kurérfirmaerne kun med fragt. Hele deres infrastruktur er derfor optimeret og automatiseret til en ekstrem effektiv håndtering af fragten. De er alle i stand til at levere breve og mindre pakker på tværs af kontinenterne på under 48 timer. Selv om de er bedst kendt for deres håndtering af pakker, så kan de også håndtere store forsendelser, som er pakket på paller.
Hvilken type fragt skal jeg vælge?
Hvilken levering der er bedst for dig afhænger af tre spørgsmål:
Hvor skal dit gods fra og til?
Hvor hurtigt skal det frem?
Hvor meget fylder og vejer det?
Afhængigt af svaret på disse spørgsmål kan du her finde den type fragt, der passer bedst til din forsendelse:
Indenfor Europa, for eksempel fra Italien til Danmark, sker kun med landtransport:
Hvis det fylder mindre end 1 m3 og vejer mindre end 400 kg vil et kurerfirma normalt være billigst. De leverer på tværs af Europa på 2-3 dage
Hvis det fylder mere end 1 m3 eller vejer mere end 400 kg vil en traditionel vognmand ofte være billigst. De leverer på tværs af Europe på 4-6 dage
Oversøiske transporter, for eksempel fra Kina til Danmark eller fra USA til Danmark, kan ske enten med søfragt eller luftfragt:
Hvis du skal have varer fragtet hurtigt, så er luftfragt den eneste løsning. En expressforsendelse med en kurér kan komme frem på 2-4 dage, mens en langsommere (og billigere) forsendelse med kurér eller med standard luftfragt tager 8-12 dage
Hvis godset fylder mindre end 0,5 m3 og vejer mindre end 100 kg, så vil luftfragt oftest være billigere end søfragt. Grunden til dette er at du ved søfragt som minimum bliver afregnet for 1 m3 selv om du kommer med mindre last. Transporttiden med luft er 8-12 dage
Hvis godset fylder mere end 0,5 m3 eller vejer mere end 100 kg og du har god tid, så vil søfragt være billigst. Fragten tager 38-43 dage fra Kina til Danmark, men kan variere en del afhængig af transportens længde.
Bestil fragt med Transporteca
Her på portalen kan du søge fragtpriser og fragtløsninger til og fra alle dele af verden. Vi præsenterer dig for både luftfragt og søfragt, og giver dig mulighed for at bestille din fragt online (altid med levering).
Har vi ikke priser og services online for netop din søgning, så indhenter vi uforpligtende tilbud fra vores netværk af speditører og fragtfirmaer, og sender til dig indenfor 24 timer – med prisgaranti!