Motorcykelferie i Italien? Hjemtransport af en nyerhvervet motorcykel fra Tyskland? Fragt af en motorcykel til en konkurrence i Østrig? Eller brug for at levere en motorcykel til en kunde i England? Der kan være mange grunde til, at en motorcykel-transport er relevant for dig. Men uanset anledningen, er det vigtigt, at du finder en pålidelig transportservice med stor erfaring indenfor transport af motorcykler.
Transporteca har stor erfaring med transport af motorcykler, og med vores “Direct Van”-produkt kan vi garantere, at din motorcykel ikke bliver omlastet undervejs på ruten. Din motorcykel bliver afhentet og leveret på samme bil, hvilket minimerer risikoen for skader. Vores dedikerede support team følger desuden din transport i realtid og sidder klar med opdateringer, såfremt der skulle ske ændringer i køreplanen.
Professionel transport af motorcykler fra afhentning til levering
Transporteca sørger for både afhentning og levering af motorcykler, og vi har de nødvendige biler og medarbejdere til at levere en sikker og professionel transport – altid uden omlastninger. Vi foretager transport af motorcykler for både private og erhverv, og vi kan transportere både en eller flere motorcykler ad gangen. Afhentning og levering sker ved kantstenen, og det er således dit ansvar, at motorcyklen står klar til transport, og at der er en repræsentant til stede ved både afhentning og levering.
Transittid
Transportecas biler kører i hele EU og ruterne planlægges fra tur til tur ud fra de transportbookings, vi får. En ‘rundtur’ i EU forventes at tage ca. 18 dage, hvorfor transittiden vil variere fra kunde til kunde og fra tur til tur. Det er selvsagt ikke en ekspresservice som vi kender det fra kurererne. Leveringstiden vil blandt andet afhænge af den specifikke ruteplan, herunder hvor lang strækningen er og hvor mange stop, der er på turen, hvornår motorcyklen er klar til afhentning i forhold til den aktuelle rute, samt hvor langt den skal transporteres.
Du kan til hver en tid søge efter transportpriser på Transportecas hjemmeside, og du vil, sammen med dit transporttilbud, modtage en mulig rute med plads til din motorcykel inklusive forventet afhentning- og leveringsdato, hvorefter du kan beslutte om motorcykel-transporten er relevant for dig. Hvis transporten er aktuel for dig, skal du bekræfte og betale bestillingen direkte online.
Tidsintervaller for afhentning og levering
Når transporten nærmer sig, får du tilsendt et forventet tidsinterval på to timer for afhentning og levering. Vi bestræber os på at oplyse tidsintervaller i så god tid som muligt, så du har de bedste forudsætninger for at planlægge din dag efter det.
Vi forstår og er meget bevidste om de frustrationer, der kan opstå, når aftaler om afhentning og levering ikke overholdes. Vi indlægger derfor blandt andet ekstra tid i ruteplanerne, for på den måde at være på forkant i tilfælde af forskydelser. Dette hjælper til at helgardere os imod uforudsete udfordringer som for eksempel:
- Køer på motorvejene
- Punkterede dæk
- Færdselsuheld
- Bookings eller aflysninger, som betyder flere eller færre stop på ruten
- Kunder, der ikke er hjemme på det aftalte tidspunkt
Såfremt der alligevel sker forskydelser i vognmandens tidsplan, for eksempel på baggrund af ovenstående, kontakter vi dig naturligvis med det samme og holder dig opdateret løbende.
Hvis du har fået et forventet afhentningstidspunkt flere uger i forvejen, skal du være forberedt på, at der kan forekomme ændringer i takt med at transporten nærmer sig.
Krav til pakning
Transporteca har som udgangspunkt ingen krav til pakning af motorcykler, men vi anbefaler altid, at du eller afsender sørger for at motorcyklen er beskyttet til transport. Det vil med andre ord sige, at det er en god idé at vedlægge et par tæpper, håndklæder eller anden beskyttelse, så motorcyklen kan beskyttes mod skrammer. Chaufføren sørger naturligvis for, at motorcyklen sikres forsvarligt i bilen og medbringer også tæpper til beskyttelse. Men vi ser hellere, at vi har et tæppe for meget frem for et for lidt.
Vi vil desuden sætte pris på, hvis motorcyklens tank er tømt for benzin ved afhentning. Motorcyklen anbringes på bilen ved hjælp af en læsserampe, og når den er sikkert ombord fastgøres den forsvarligt med stropper. Læsserampen benyttes atter, når motorcyklen skal losses ved levering.
Transportpriser
Prisen på transport af motorcykler beregnes på baggrund af følgende fire faktorer:
Volumen: størrelsen på motorcyklen
Vægt: motorcyklens vægt
Afstanden: hvor langt motorcyklen skal transporteres
Ruten: hvis afhentning og levering af motorcyklen ligger uden for ‘standardruten’, vil dette påvirke prisen
Priseksempler på transport af motorcykler
Yamaha XJ6 motorcykel (2,8 m3, 182 kg) fra München, Tyskland til Holstebro (1.060 km) – DKK 5.062 inkl. moms
Suzuki GSX-R750 motorcykel (3,2 m3, 215 kg) fra Kerteminde til Malaga, Spanien (3.057 km) – DKK 8.127 inkl. moms
Harley-Davidson Road Glide motorcykel (5,5 m3, 425 kg) fra Liverpool, England til Charlottenlund (1.625 km) – DKK 8.858 inkl. moms
Søger du fragt af en eller flere motorcykler på tværs af EU? Indhent gode tilbud på transport af motorcykler her!
Transportforsikring
Hvis du ikke allerede er dækket af en transportforsikring, anbefaler Transporteca altid, at du tilkøber en transportforsikring, når du booker din transport af motorcykler. Dette vil nemlig sikre dig fuld kompensation, såfremt din forsendelse bliver beskadiget eller går tabt under transporten. Transporteca tilbyder en transportforsikring gennem First Marine, som er specialiseret i transportrelaterede forsikringssager. Hvis du fravælger transportforsikringen, skal du være opmærksom på, at retten til fuld erstatning frafalder. Læs meget mere om transportforsikring her.
Book din MC transport med Transporteca
Transporteca tilbyder en “Direct Van”-løsning til transport af motorcykler – det vil sige uden omlastninger. Vi garanterer at alle motorcykler bliver afhentet og leveret på samme bil. Det er nemlig vores klare overbevisning at dette mindsker risikoen for skader og bortkomster, hvilket blandt andet gør Transportecas “Direct Van”-service en særlig god løsning til transport af motorcykler.
For det helt store overblik, henviser vi til vores artikel om Transportecas “Direct Van” produkt. Rigtig god læselyst.
Når du laver en prisforespørgsel via Transportecas bookingportal, skal du blot udfylde formularen med afhentning- og leveringsadresse samt størrelsen på motorcyklen, der skal transporteres. Afhængigt af forespørgslen vil du enten få prisen vist med det samme eller modtage et tilbud på mail inden for én arbejdsdag.
Vi glæder os til at høre fra dig.