Vigtig viden om

Import fra Schweiz

Er du i tvivl om hvad der er op og ned når det gælder import fra Schweiz? Så kan du med fordel læse med nedenfor, hvor vi har samlet de væsentligste faldgruber, som er rare at have styr på, inden man begynder at importere varer fra Schweiz.

Det Schweiziske marked

Schweiz er et af de rigeste lande i verden, og handelsudvekslingen mellem Danmark og Schweiz har gode forudsætninger: Transporten mellem de to er hverken lang eller dyr, begge er er indrettet med veludviklede samfundsøkonomier, og sidst men ikke mindst, minder Danmark og Schweiz kulturelt set meget om hinanden.

Til trods for at Schweiz ikke er medlem af EU, har Schweiz forhandlet sig til en række bilaterale aftaler med EU, som blandt andet vedrører fri bevægelighed for luft og landevejstransport og handel med landbrugsprodukter. Dette med henblik på at styrke landets økonomiske samarbejde og integration med EU – og det ses tydeligt, i og med at mere end 70% af Schweizisk udenrigshandel sker med EU-landene. Du kan derfor trygt sætte gang i din import fra Schweiz.

Læs mere om Schweiz og landets bilaterale aftaler med EU her.

Importregistrering

Når man handler med et ikke EU-land

Schweiz er som bekendt ikke medlem af EU, og derfor fungerer import fra Schweiz også en smule anderledes end import fra andre af Europas lande, som f.eks. Italien og Tyskland. Som tommelfingerregel foregår import fra Schweiz på samme måde, som hvis du handler med et hvilket som helst andet 3. land – det vil sige et land, som ikke er medlem af EU.

Som resultat af dette er Schweiz heller ikke en del af EUs grundlæggende princip om fri bevægelighed for varer, som blandt andet er sikret gennem afskaffelsen af toldafgifter (og andre restriktioner). Derfor vil import fra Schweiz – modsat andre EU-lande – kræve toldbehandling af dit gods. Det kan du læse mere om nedenfor.

Importregistrering

Alle virksomheder som ønsker at handle med Schweiz eller andre lande uden for EU skal importregistreres (og/eller eksportregistreres) hos Erhversstyrelsen. Dette klares nemt og hurtigt via virk.dk. Når du har registreret din virksomhed som importør, modtager du automatisk dit EORI-nummer, som kræves for at kunne importere varer til Danmark. I de fleste tilfælde vil dit CVR- eller SEnummer fungere som dit EORI-nummer. Læs mere om EORI her.

Toldregler ved import fra Schweiz

Da Schweiz ikke er medlem af EU, betyder det også at varer skal toldbehandles ved import fra Schweiz. Dette er en væsentlig forskel fra import fra andre EU-lande, hvor fortoldning ikke er nødvendig.

Dette vil i langt de fleste tilfælde betyde at der vil falde en toldopkrævning (og en eventuel punktafgift), når du importerer fra Schweiz. Beløbet afhænger af hvilken type vare, du skal importere, og du skal derfor kende den specifikke varekode for at finde frem til toldens størrelse. Til dette kan du med fordel benytte dig af eVITAs søgeværktøj.

det schweiziske marked

At dine varer skal fortoldes betyder helt praktisk at du skal udfylde en toldangivelse. Til dette kan du evt. benytte dig at SKATs toldsystem, hvor du angiver dine toldoplysninger. Find toldsystemer og mere information på skat.dk/tolderhverv

Mange foretrækker dog at benytte sig af en speditør til at hjælpe med dette. Det kan nemlig være en jungle at finde rundt i de mange regler. Når du bestiller din transport via transporteca.dk, så er fortoldningen af dine varer altid en del af prisen.

Når du selv eller speditøren har fortoldet dine varer, får du en hilsen fra SKAT med opkrævningen på tolden. Læs mere om frister og betaling af told her.

Husk dokumentationen

I forbindelse med fortoldningen er det vigtigt at der altid går en faktura og en pakkeliste med godset. Disse er ofte samlet i ét dokument og er nødvendigt for at speditøren kan toldbehandle dit gods.

Importmoms

Når du importerer varer fra Schweiz (og andre lande uden for EU) er det påkrævet, at du indberetter momsbeløbet på virksomhedens momsangivelse under “Moms af varekøb i udlandet” ved virksomhedens næste momsafregning.

Transportformer

Ved import fra Schweiz findes der to mulige transportformer: almindelig vejtransport og kurerforsendelser. Det er oplagt at vælge en kurer til at fragte dit gods, hvis der er tale om mindre pakkeforsendelser. Vi opfordrer dog til, at man aldrig sender skrøbeligt gods med kurer, da godset ved denne type forsendelse omlastes mange gange undervejs, og fordi kurererne typisk er kendt for at være hårdhændede i deres behandling af godset.

Almindelig vejtransport kan klare de fleste andre forsendelser – uanset om der er tale om palleforsendelser eller andre mere ukurante størrelser. Hvis det er muligt, anbefaler vi at du får dit gods palleteret, da dette er den mest sikre metode til at undgå eventuelle skader.

transportform

Priseksempler

Nedenfor har vi samlet et par eksempler på import fra Schweiz, så du kan få en idé om prisniveauet, hvad end du søger transport af en større eller mindre forsendelse.

Zürich – Charlottenlund
1 palle, 1,8m3, 690 kg
DKK 2.333

Bern – Esbjerg
2 paller, 3,2m3, 1050 kg
DKK 3.398

Basel – København
4 paller, 6,8m3, 2400 kg
DKK 4.273

Sion – Odense / Kurer
1 pakke á 45x35x45 cm (0,06m3, 8 kg)
DKK 575

Montreux – Vejle / Kurer
3 pakker á 35x77x56 cm (0,51m3, 65 kg)
DKK 989

priseksempler fra schweiz

Flere spørgsmål?

Fik du ikke svar på det du søgte, så er du altid velkommen til at kontakte os – vi sidder klar til at hjælpe.