Når du indhenter priser fra en fragtmand skal du sørge for hele fragten er inkluderet i prisen, da du ellers risikerer uventede omkostninger.
Hvilken type fragtmand, skal du vælge?
Priserne afhænger af hvilken type fragtmand du benytter. Det kunne f.eks. være en kurér, en speditør eller en vognmand. En kurér har typisk en højere pris end en speditør eller vognmand, til gengæld er transittiden ofte kortere og der er ofte mulighed for at spore sit gods.
For at gøre priserne fra fragtmænd sammenlignelige, skal du sørge for at modtaget en samlet all-in pris. Hvis du er i tvivl, så spørg hellere en ekstra gang.
Forsikring
Hvis transportforsikring ikke er inkluderet i den enkelte fragtmands priser, vil det ofte være en god ide at tegne en forsikring separat. En fragtmand er ansvarsbegrænset af internationale konventioner, typisk til ca. kr. 15 per kg for søfragt, ca. kr. 70 per kg for vejtransport og ca. kr. 140 per kg for luftfragt. Altså, hvis dit gods er mere værd end det, kan det godt betale sig, at tegne en forsikring.
Specialhåndtering
En fragtmands priser er normalt ikke sat efter specialhåndtering af dit gods. Det betyder at du selv skal sørge for at oplyse fragtmanden, hvis dit gods kræver særlig håndtering, som f.eks. hvis godset ikke kan håndteres med en palleløfter.
Andre typer gods
Fragtmand priser er normalt baseret på standard tørt gods, og dækker derfor ikke farligt gods eller kølegods. Har du behov for at transportere én af disse typer gods, er det vigtigt at du oplyser fragtmanden om det, når du indhenter priser.
Hvor finder du fragtmand priser?
Der er flere fragtbørser eller fragtportaler hvor du let kan sammenligne priser fra forskellige fragtmænd.
Her kan du ofte også se hvornår fragtmanden kan afhente og levere dit gods.