Lynguide til Incoterms

DAP handelsbetingelser forklaret

Det kan være overvældende at holde styr på de forskellige handelsbetingelser og hvad de betyder. Denne lynguide forklarer, hvad det vil sige at handle på DAP handelsbetingelser.

Inden for international handel findes en række handelsbetingelser, som er aftalt og anerkendt af de fleste lande på verdensplan. Disse kalder vi også for Incoterms, som er en forkortelse af ‘International Commercial Terms’.

Mere specifikt giver Incoterms et klart overblik over hvordan omkostninger, risiko og ansvar fordeles mellem sælger og køber i en given handel. Fordi Incoterms er et fælles anerkendt regelsæt, betyder det endvidere, at vi altid ved, hvem der er er ansvarlig for hvad og hvem der skal betale for de enkelte skridt i transportprocessen.

DAP eller ‘Delivered at Place’ er en af disse internationale handelsbetingelser, som definerer præcis hvornår ejerskab, risiko og omkostninger skifter fra sælger til køber. For DAP gælder det, at ejerskab af godset overgår til køber ved købers adresse i modtagerlandet.

DAP lynguide

Transportecas grundlægger og CEO, Morten Lærkholm, forklarer i denne video, hvad det vil sige at handle på DAP handelsbetingelser.

I praksis betyder det, at når du vælger DAP handelsbetingelser på Transporteca, så inkluderer prisen den fulde transport fra din adresse her i Danmark til din kundes adresse i modtagerlandet, inklusive toldbehandling i Danmark. Det der til gengæld ikke er inkluderet i prisen, er toldbehandling i det land, din kunde opholder sig. Derfor er det også det eneste din kunde selv skal sørge for: Nemlig at finde en toldagent, som kan import toldbehandle godset.

Hvis du vil vide, hvordan det foregår, når man handler på CFR handelsbetingelser, finder du vores CFR lynguide her. For mere information om Incoterms generelt, kan du læse vores artikel om emnet her, eller kontakte os på mail, chat eller telefon.