5 Vigtige Ting, Du Skal Huske

Varer fra Kina

Når du skal have varer fra Kina til Danmark, så er der nogle ting, du skal være sikker på er i orden, så du ikke får en masse ekstra omkostninger.

Handel med fabrikken i Kina – ikke en mellemmand!

Kina er kendt for mellemled, mellemmænd, og alt for mange ting der ligger i mellem dig som køber og din leverandør (fabrikken). En hurtig måde, at spare penge på, er at handle direkte med leverandøren og skære mellemmanden ud.

Få vareprøver før du køber

Kina og kvalitet kan nogle gange være en by i Rusland, så hvis du skal undgå varer af dårlig eller meget svingende kvalitet, så er det altid en god idé, at få vareprøver hjem fra Kina inden, du laver din endelige bestilling.

Fragt fra Kina til Europa

Rejs derud, hvis du kan!

Et skridt op fra, at få vareprøver hjem er, at tage en tur til Kina for selv at se hvor dine varer skal produceres. Det koster selvfølgelig ekstra på den korte bane, men hvis du skal have produceret et stort parti gods, kan det typisk godt betale sig i det lange løb.

Du sikrer dig kvaliteten er, som du gerne vil have den, og du kan samtidig se om din kontakt er direkte fra fabrikken (altså at han ikke er en mellemmand) – to fluer med et smæk.

Varer fra Kina til Danmark

Stå altid selv for transporten; pas på fragtfælden

Det kan godt være prisen på godset/varerne er billig (nogle gange også lidt for billig), men så vil de (i Kina) også tit gerne stå for fragten. Som udgangspunkt lyder det helt okay, men typisk er det også der, de tjener deres penge. Specielt i Kina er de gode til at lokke os i det, der hedder fragtfælden (se iværksætter Martin Thorborg snakke om det her). Hvis du vil uden om den (og spare penge), skal du altså selv stå for transporten.

Lav en købsaftale; husk at aftale handelsbetingelser (FOB eller Ex-works)

Hvis du skal være ordentlig dækket ind, så skal du handle på handelsbetingelser, hvor der ikke kan komme ekstra omkostninger på undervejs.