International transport

Rederiet

Et containerrederi kaldes også ofte et linjerederi eller ‘shipping line’. Dette skyldes at skibene sejler i såkaldt linjefart, hvilket betyder at de sejler efter en forudbestemt sejlplan, ligesom busser og toge kører efter en plan på landjorden. Man kender skibets afgangs- og ankomsttider flere måneder i forvejen. Modsat linjefart er trampfart, som svarer mere til taxi-kørsel, da kunderne her ‘lejer’ hele skibet og bestemmer hvor skibet skal sejle hen.

Rederiets rolle i international transport

I næsten alle store havnebyer kan man se containerskibe fyldt med containere i forskellige størrelser. Disse containere har som regel rederiets navn og logo trykt på siden, og transporteres videre til deres modtagere i lastbiler eller med jernbane; enten til modtagerens egen adresse eller til et pakhus, efter modtagerens ønske.

Som vist ovenfor, er rederiet normalt udelukkende ansvarlig for transporten af containere til søs, fra eksporthavnen til importhavnen. Et eksempel på et stort containerrederi er danske Mærsk Line.

Et containerrederi beskæftiger sig normalt ikke med enheder der er mindre end en hel container. Det er derfor kun virksomheder hvis transportbehov svarer til mindst en fuld container, som vil bestille fragt direkte hos et rederi. Kunder med behov for mindre afskibninger vil således benytte en speditør.

Speditøren

Når en virksomhed har behov for at transportere varer, som fylder mindre end en hel container, vil virksomheden normalt kontakte en speditør. En speditør har mange kunder med varer som transporteres i mængder der fylder mindre end en fuld container. Dette kaldes med et fagudtryk for ‘stykgods’. Speditøren fylder en container med varer fra forskellige kunder som skal samme sted hen. Herved opnår man at flere kunder deler omkostningerne til transport af den enkelte container, hvorved de sparer penge.

Speditørens rolle in international transport

Speditøren benytter et pakhus i hver ende af transportkæden; ét når varerne skal samles og pakkes i containeren ved afsendelse (f.eks. i Shanghai) og et andet når varene ankommer og skal leveres videre til modtagerne (f.eks. København). Speditørerne lejer eller køber sig ind i de forskellige pakhuse.

Speditører findes i alle størrelser fra en-mands firmaer til store verdensdækkende foretagender såsom Kuehne & Nagel og Schenker. I sidstnævnte kategori findes også danske DSV og Mærsk’s logistikarm Damco. Større selskaber har typisk egne kontorer rundt omkring i verden, mens de mindre speditører arbejder sammen med mindre speditører i andre lande.

Afskiberen

Teknisk set er afskiber det firma som står som ‘Shipper’ på den udstedte ‘Bill of Lading’. I praksis vil afskiber oftest være fabrikken selv, men det kan også sagtens være en agent, et handelsfirma, et datterselskab eller tilsvarende.

Afskibers rolle i international transport

Afskiber har ansvaret for, at den rette mængde varer er klar på det rette tidspunkt, på det sted, som er aftalt mellem afskiber og modtager. Stedet vil som regel være afskiberens fabrik eller et pakhus i nærheden af den eksporthavn hvor forsendelsen skal lastes på et skib. Dette aftales i handelsbetingelserne ved handlens indgåelse.

Afhængig af hvad der er aftalt mellem afskiber og modtager kan det være afskiberen som er ansvarlig for betaling af transport, enten helt eller delvist. Hvis handelsbetingelser er EXW, så vil det være modtager som står for den fulde transport omkostning. Hvis der er aftalt FOB står afskiberen for omkostningerne i f.eks. Kina, hvis det er der varerne kommer fra, og modtageren for resten af transporten.

Modtageren

På engelsk kaldes modtageren for ‘consignee’. Teknisk set er modtageren det firma som står som ‘Consignee’ på den udstedte ‘Bill of Lading‘.

Det vil typisk være køberen af varerne, men kan sagtens være et andet firma, der fungerer som mellemmand, f.eks. et datterselskab, et handelsselskab eller tilsvarende.

Afhængig af hvad der er aftalt af handelsbetingelser imellem afskiberen og modtageren, kan modtageren være ansvarlig for at betale dele af transporten og de tilhørende services. Er der aftalt FOB betaler modtager f.eks. for fragten og de lokale services i Danmark. Har man aftalt CIF er det udelukkende de lokale services som skal betales som modtager.

Toldmyndighederne

Told er en afgift på varer der ankommer til et land. Men hvorfor har man told? Det er der mange svar på, men de mest fundamentale er:

De enkelte lande vil beskytte deres egne industrier mod konkurrence fra andre lande
Man vil beskytte landets borgere mod skadelige og ulovlige varer
Told er en væsentlig indtægt til staten
Man vil sikre sig at lande overholder den kvota af varer (f.eks. tekstiler) som det har lov at producere i henhold til en aftale med verdenshandelsorganisationen WTO

Toldmyndighederne er den enhed, der af staten er sat til at varetage kontrollen med de varer, der ankommer til en given toldenhed. Toldenheden vil typisk være et land, men kan også være en toldunion, såsom EU.

Toldmyndighederne kontrollerer import af gods

Toldmyndighedernes primære værktøj er de såkaldte tolddeklarationer, som hver enkelt modtager (eller deres speditører) indsender til toldmyndighederne. Der indsendes en tolddeklaration for hver afskibning, uanset om det er en hel container eller en lille papkasse. Traditionelt har man indsendt tolddeklarationerne i papirform, men idag foregår det i stor udstrækning elektronisk.

Toldmyndighederne bruger de store mængder data fra tolddeklarationerne til at finde mistænkelige forsendelser, som udtages til kontrol. Herudover udtages også stikprøver til kontrol.

Ansvar

For dig som importør eller eksportør, er du ansvarlig for fortoldningen. Normalt vil det være en opgave speditøren løser for dig, men ansvaret er dit. Selve tolden afregnes direkte med SKAT.

I Danmark vil du som importør normalt betale månedligt, og så kan du altid følge med på SKATs tals-selv når indfortoldningen er foretaget.