Uanset hvem du vælger til at klare transporten, når du skal flytte eller sende personlige ejendele til et land i Europa, så er en af de første ting du skal gøre dig klart, hvad du skal have med. Giver det mening at tage den store dobbeltseng med, eller kan det bedre betale sig at købe en ny, der hvor du skal hen?
Ved transport af normalt indbo er det som oftest de store ting, der koster flest penge at transportere, fordi de optager mest plads i varevognen. Derfor kan det være en god ide at gøre sig overvejelser omkring, hvad der bedst kan betale sig at tage med på turen.
Jeg har fundet ud af, hvad jeg skal have med – hvad gør jeg nu?
Når du har fundet ud af, hvad du gerne vil have med, så skal du igang med at indhente tilbud på transporten. På Transportecas hjemmeside finder du en flyttesider, skabt til at gøre søgninger efter transportløsninger af flyttegods hurtigere og mere overskuelig.
Hvis du skal have flyttet alt indboet fra dit hjem eller blot har enkelte ting, der skal transporteres, så kan du med fordel benytte dig af transporteca.dk/flyttegods. Her kan du vælge mellem forskelligt indbo, og rette eventuelle standard mål til, så de passer netop med dit flyttegods.
Du blot vælger det ønskede produkt fra listen, udfylder dine oplysninger og sender din forespørgsel afsted. Når du har lavet søgningen behandler vi din transportforespørgsel. Dette indebærer, at vi kontakter dig for at høre, hvad du skal have sendt og hvornår du kunne tænke dig det afhentet og leveret. Når vi har kendskab til disse informationer, sender vi dig et tilbud inden for 24 timer.
Gør-det-selv metoden:
Du kan også vælge at måle dit indbo op selv, og derefter lave en søgning på forsiden med det samlede antal kubikmeter (m3) og vægt (kg) – husk at vælge flyttegods, som typen af gods, der skal sendes. Denne metode kan være god, hvis du er indehaver af møbler med særlige mål, eller har effekter, der ikke er til at finde på listen.
Kubikmeter findes ved at gange længde, bredde og højde med hinanden, så hvis du har et skab der måler 50cm i længden, 40cm i bredden og 110cm i højden, ser regnestykket sådan ud: 0.5 x 0.4 x 1.1 = 0.22m3.
Nedpakning og udpakning ved flytning inden for Europa
Den væsentligste grund til at du kan spare penge på at sende dit flyttegods med en privat vognmand frem for et flyttefirma er, at du ved denne service selv tager aktiv del i ned- og udpakning af dit flyttegods.
Det betyder i praksis at du selv er ansvarlig for at pakke alle dine mindre ejendele forsvarligt i kasser. Store effekter, som f.eks. skabe og senge kan med fordel skilles ad, så de fylder mindre i bilen og dermed også er billigere at transportere.
Det er vigtigt, at alle dine skrøbelige ting, som f.eks. spejle, porcelæn og malerier er pakket i avispapir, bobleplast, håndklæder eller lignende. Det er dit ansvar at sikre at dit gods er pakket forsvarligt, så det ikke bliver beskadiget under transporten.
Vi anbefaler desuden at du pakker dine ting i professionelle flyttekasser, da disse er væsentligt mere stabile og kan bære en langt højere vægt end den normale ‘light’ version. Dette sikrer, at dit flyttegods er beskyttet mest optimalt under transporten.
Sidst men ikke mindst, skal vi bede dig overholde vægtbegrænsningen på 23 kg. pr. flyttekasse, så chaufførens arbejdsvilkår er optimale.
Ved flytning inden for EU, skal du ikke lave en pakkeliste, og du er tilmed fritaget for at betale told, da du flytter inden for toldunionen. Dog er det væsentligt at bemærke, at hvis du flytter til eller fra Norge eller Schweiz (som ikke er medlem af EU), så kræver de lokale toldmyndigheder at kende detaljerne på din forsendelse, hvorfor der skal udfyldes en pakkeliste for at få godset gennem tolden.
Hvem transporterer mine ting ved flytning inden for Europa?
Som udgangspunkt er de fleste speditører ikke interesserede i at håndtere flyttegods. Dette skyldes at speditører ofte ikke kan indfri private kunders forventninger, da de er vant til at arbejde med erhvervskunder, som typisk er langt mere flexible f.eks. i forhold til afhentning og levering.
Heldigvis findes der et endnu bedre alternativ til flyttegods-forsendelser inden for Europa, nemlig private vognmænd. En privat vognmand er en ‘man with a van’ og er at foretrække til håndtering af flyttegods og personlige effekter ved flytning inden for Europa fordi:
De sikrer en optimal håndtering af dit flyttegods: De stopper ikke ved flere lagre og depoter og ompakker bilen. Dit gods bliver afhentet og leveret i samme bil og bliver ikke omlastet undervejs.
De er nemme at komme i kontakt med. Skulle der ske ændringer i køreplanen, så er de blot et telefonopkald væk.
De har særlig stor erfaring med vejnettet i Europa
Og vigtigst, de er villige til at håndtere personligt gods, hvilket speditører (som oftest) ikke er. Dette betyder også, at de har stor erfaring med at arbejde med private kunder.
På trods af, at vognmænd har stor erfaring med at håndtere flyttegods, skal du alligevel sørge for, at dine flyttesager er pakket ind på en forsvarlig måde, som beskrevet tidligere.
Når vognmanden afhenter og leverer dit flyttegods
Vognmanden kommer på den aftalte dato og vil kontakte dig senest en halv time før ankomst. Det kan være svært for vognmanden at give et præcist tidspunkt for afhentning og levering flere uger før transporten, eftersom der er flere faktorer, vognmanden ikke har indflydelse på, som kan medvirke til ændringer i køreplanen: Kø på motorvejen, færdselsuheld, pludselige bookings eller aflysninger, som betyder flere eller færre stop på ruten, eller bare en enkelt kunde, der ikke er hjemme på det aftalte tidspunkt, kan medføre forskydelser i køreplanen.
Det er således altid en god ide at sætte lidt ekstra tid af på afhentnings- og leveringsdagen, da dette giver optimale betingelser for vognmanden til at klare sit arbejde bedst muligt. Såfremt der skulle ske ændringer i vognmandens tidsplan, vil han kontakte dig og sætte dig ind i situationen.
Når vognmanden ankommer til din adresse, så vil han hjælpe med at læsse eller losse varevognen sammen med dig. Afhentning og levering sker i gadeplan, dvs. Hvis du f.eks. Bor på 2. sal, så er det dit eget ansvar at bære godset ned eller op. Mod en meromkostning hjælper chaufføren gerne med at hente ned og bære op, dette skal dog anmodes om i god tid.
Transportforsikring på private ejendele
Når du booker din flytteforsendelse via Transporteca, så har du mulighed for at tilkøbe en transportforsikring, såfremt du ønsker det. En transportforsikring kan være god at have i det tilfælde at der skulle ske skade på eller bortkomst af dit gods under transporten, og det vil generelt give dig ret til større kompensation, skulle uheldet være ude. Forsikringen vi tilbyder, tegnes hos First Marine, som har stor erfaring inden for transportbranchen, og vores erfaring er, at de er meget kompetente og effektive ift. sagsbehandling.
Hvis du ønsker at tilkøbe en transportforsikring, vil prisen afhænge af værdien på dit flyttegods + transportomkostninger og kan udregnes på følgende måde:
Transport af flyttegods/personlige effekter inden for Europa: 1,5 % af den samlede værdi, dog med en minimumsværdi på DKK 750
Transport af kunst/antikviteter inden for Europa: 4 % af den samlede værdi, dog med en minimumsværdi på DKK 2.000
Hvad er risikoen, hvis jeg ikke tilkøber en transportforsikring?
Hvis uheldet skulle være ude, og du ikke har tilkøbt en transportforsikring, så vil du formentlig ikke være berettiget til fuld erstatning af dit flyttegods, da alle danske vognmænd som udgangspunkt er ansvarsbegrænsede. Det betyder i praksis, at de kun er forpligtet til at erstatte ca. 70 kr. pr. kg. såfremt der skulle ske skade på eller bortkomst af din forsendelse. Derfor, hvis din forsendelse har en høj værdi, så vil det ofte være en fornuftig løsning at tilføje en transportforsikring, så du er sikret den bedst mulige dækning, hvis du skulle ende i denne uheldige situation.
Priseksempler
Nedenfor har vi samlet en række priseksempler på flytning inden for Europa, så du kan danne dig et overblik over prisniveauet.
Manchester – Helsingør
5 stk flyttekasser / 0,5 m3
DKK 1.862 inkl. 25% moms
Vejle – Mallorca
2 stk klædeskabe med 2 døre / 2,20 m3
DKK 4.985 inkl. 25% moms
Aalborg – Firenze
1 stk Spisebord med 8 stole, 1 stk 3-personers sofa, 1 stk klædeskab med to døre / 3,5 m3
DKK 7.971 inkl. 25% moms
Horsens – Madrid
1 stk 2-personers sofa, 1 stk 3-personers sofa, 1 stk dobbeltseng med madras, 15 stk flyttekasser / 5,10 m3
DKK 10.460 inkl. 25% moms
Lissabon – Tønder
1 værelse / 8 m3
DKK 1.411 inkl. 25% moms
København – Paris
2-værelses lejlighed / 19 m3
DKK 24.664 inkl. 25% moms
Hvis du er i tvivl eller har spørgsmål omkring flyttegods, så er du altid velkommen til at kontakte os på [email protected], så skal vi nok besvare de spørgsmål du må have omkring flytning inden for Europa.