Fagtermer eller floskler?

Transport-, logistik- eller speditionsbranchen, som i sig selv har mange navne, der grundlæggende dækker over det samme, er om nogen en branche, som slynger om sig med fagtermer og floskler. Hvorfor er der alle de begreber og forkortelser indenfor noget så enkelt som transport af gods? For den udenforstående kan det virke forvirrende, og afføder ofte flere spørgsmål end svar.

Årsagerne er mange. De dækker helt fra et professionelt behov for at definere nye begreber og betydninger for at skabe en fælles reference og standard på tværs af sprog og grænser, fagtermerne – til at være et værktøj som skaber en fiktiv barriere for den uindviede, og dermed distancerer branchen fra resten af den kommercielle verden for at skabe en opfattelse af øget professionalisme, flosklerne.

Sprogbruget giver transportbranchen dårligt omdømme

Problemet er som sådan ikke branchens evne til at udvilke et parallelsprog eller at kommunikere i forkortelser, men at det er en branche, som har en enorm berøringsflade med andre brancher og personer. For eksempel sælgere og købere af varer, myndigheder, banker og alle andre, som deltager i internationale aktiviteter, som indbefatter at varer skal flytte sig over grænser.

Og her opstår så problemet. Transportbrancen har en stolthed, som desværre ofte kommer til udtryk i en arrogant forventning om at alle, som skal have flyttet gods på tværs af grænser, er indforstået med de begreber, som benyttes. Ydermere lægger sprogbruget op til at modtageren har et intimt kendskab til alle facetter af denne ellers enkle operation, hvilket kan virke både afskrækkende og frustrerende.

Alt dette begrænser den produktive kommunikation, og resultatet er ofte, at reelle problemstillinger – uanset hvem, om nogen, som har skylden – ikke bliver identificeret i tide. Resultatet, ifølge vores opfattelse, er en branche, som er ubestrideligt kendt for at levere en ringe service og ikke opfylde givne løfter. Det er en skam at fagtermerne, som ellers skulle øge effektiviteten, bliver forurenet med flosklerne, som kaster mørke skygger på logistik- og transportsektoren som helhed.

De vigtigste fagtermer indenfor transport og logistik

For det utrænede øje, kan det være næsten umuligt at skelne fagtermerne fra flosklerne. Vi kan ikke dække alt, men her har vi udvalgt de mest benyttede fagtermer, som i særlig grad kan skabe forvirring. Vi prøver at forklare deres betydning og dele de floskler, vi har hørt benyttet i forbindelse med dem.

Forhåbentligt kan du således blive bedre rustet til at gennemskue kommunikationen fra din transportleverandør, og stille skarpere spørgsmål, som fordrer effektiv besvarelse.

Handelsbetingelser

For al international godstransport, er der indgået en aftale mellem afsender og modtager af godset. Denne aftale, uanset om den er skriftlig eller mundtlig, skal indeholde en beslutning for hvornår, eller rettere hvor, på ruten ejerskabet af godset, og dermed omkostningerne til transport, overgår fra afsender til modtager. Gør den ikke det, må det aftales inden transporten kan bestilles. Heldigvis er der en global standard, som stort set altid benyttes til at definere dette punkt. Standarden er et sæt begreber og forkortelser, som kædes sammen med en geografi, f.eks. en by eller lufthavn, og dermed klart definerer stedet for overgangen af omkostningerne.

Samlet er disse handelsbetingelser ofte referet til som handelsklausuler, Incotermer, Incoterms eller blot terms, og nogle gange er denne titel helt udeladt. Så er de enkelte handelsbetinger brugt direkt, ofte i forkortet form. De mest benyttede for import er EXW og FOB, også kendt som Ex-Works eller Free On Board, og for export DAP eller CFR, også kendt som Delivered At Place eller Cost and Freight. De sidste ses også i formen DDU, som er kort for Delivered Duty Un-paid, hvilke er et forældet term, der i princippet trådte ud af kraft i 2010. Derudover kan du støde på udtrykket “Ab”, som kommer fra latin og betyder “fra”. Det benyttes mest i forbindelse med ab fabrik, som betyder det samme som EXW – altså modtageren skal stå for transport helt fra fabrikken.

Udover at handelsbetingelserne i sig selv kan skabe forvirring, bliver de også brugt en smule lemfældigt i brancen. F.eks. vil man ofte kunne se en speditør referere til EXW-omkostninger, eller DAP-omkostninger. Dette giver anledning til forvirring, idet EXW og DAP definerer hvilken part, som afholder hvilken del af transportomkostningen, men EXW-omkostninger ofte kun referere til den del af transporten og toldproceduren som dækker fra afskibers adresse til godset er ombord på skibet, toget eller flyet i afskibers land. På samme måde omfatter DAP-omkostningerne oftest kun transport fra havn, lufthavn eller terminal i modtagerlandet til levering hos modtager. Er man i tvivl, kan det betale sig at udpensle både fra og til i sit spørgsmål til transportsælger. F.eks. “dækker denne omkostning transport fra EXW Shanghai til levering på min adresse i Skanderborg?”

Hvem er hvem?

Der er mange forskellige roller indenfor transport og logistik, og de har hver især flere navne. De to vigtigste roller, efter vores opfattelse, er afskiber og modtager.

Afskiber er den virksomhed eller person som står som afsender af godset, og refereres også til som sælger, shipper, vendor (som betyder sælger af godset), leverandør eller blot fabrikken. Disse termer er værd at notere sig, idet man ofte kan læse korrespondance hvor afskiber får skylden for at forsinke en forsendelse. Normalt med begrundelsen at det ikke var færdigproduceret som aftalt, eller dokumenterne ikke var klar indenfor dokument-cut-off.

Modtager har ligeledes mange navne, hvor eksempler inkluderer importør, consignee eller BCO (beneficial cargo owner – den som tager ejerskab af godset). Der er normalt den virksomhed eller person, som står som modtager på konnossementet (måske bedre kendt som bill of lading) – altså den som godset tilfalder. I sjældne tilfælde er konnossementet påtegnet, og dermed bliver modtageren en ny virksomhed eller person, som godset f.eks. kan være solgt til under transport, også betegnet endorsee.

En enkelt sløjfe, man kan støde på indenfor kurértransport. Der bruges begrebet receiver normalt om den, som har aftalen med kurér-selskabet. I praksis betyder det at receiver i dette specifikke tilfælde ikke nødvendigvis er modtager af godset, som ofte i denne sammenhæng vil bliver refereret på dokumenterne under levering.

For at lære de andre roller i transportkæden at kende, kan du med fordel læse vores artikel om international transport.

All-in pris

En a flosklerne indenfor transport, som bliver brugt for meget og tilfældigt er all-in. Det vil normal referere til prisen på transport og tilstødende ydelser, uden det rigtig er defineret hvilke ydelser dette gælder. Det vil derfor altid være godt at forstå præcist hvilke ekstra omkostninger, der kan komme, udover denne all-in pris. F.eks. vil omkostningen for told og moms normalt ikke være med i all-in, ligesom eventuelle gebyrer og special håndtering normalt kommer udover all-in prisen.

Hvis man virkelig ønsker at kende den endelige pris på en transportopgave, vil det desværre ofte være nødvendig at bede om en faktura. Dette kan de fleste transportsælgere, desværre, ikke producere på forhånd. Derudover skal man være opmærksom på at omkostningen, som skal afholdes til SKAT i form af told og eventuelle punktafgifter som udgangspunkt ikke har noget med transporten at gøre, og derfor altid skal afholdes separat – og ofte direkte til SKAT.

Levering med sidelaster, Hammar lift eller besima

Aftales intet, bliver en container normal leveret til modtagen bag på en lastbil (også kaldet på chassis). I praksis betyder det at den skal tømmes fra en gulvhøjde på ca 130 cm, hvilket kan være upraktisk, hvis man ikke har en rampe eller et lager med højt gulv.

Alternativt skal det aftales inden levering, hvordan den skal leveres. Her bruges begreber som sidelaster, side-loader, Hammar lift eller besima i flæng, men betegner alle det samme udstyr. Navnligt en sættevogn med en kran monteret for og bag således at den kan løfte containeren ned i jordhøjde ved siden af lastbilen ved egen kraft.

Denne form for levering er populær fordi den er billigere end at få en separat kranbil ud til at løfte containeren ned på jorden. Dog er der visse begrænsninger, som f.eks. at containern kun kan sættes ned på venstre side af lastbilen. Har man behov for at containeren åbner en bestemt vej, og er der ikke plads til at lastbilen kan vende der hvor man tager levering, er det derfor en god ide at aftale på forhånd om den skal lastes på laddet med døren med førehuset eller bagud.

Er der free time nok til at undgå detention?

Vi kender ikke nogen dansk oversættelse af begrebet free time, men kort fortalt dækker det den tid man har til rådighed inden ejeren af et bestemt stykke udstyr skal have det tilbage. F.eks. når man får leveret en container, kan man f.eks. have 3 dage til at returnere den, idet ejeren, som oftest et rederi. skal have containeren tilbage i rotation og ud til en ny kunde.

Returnerer man ikke containeren indenfor denne free time, er der en omkostning forbundet med det, typisk for hver ekstra dag man benytter. Dette er betegnet tilbageholdelse, eller detention, og dagsprisen er typisk stigende, jo længere tid der går.

Dette er ikke at forveksle med overliggetid, eller demurrage, som er den pris man betaler for at leje en plads til containeren, hvis man ikke er hurtig nok til at få toldbehandlet den og flyttet ud af havnen når den ankommer.

Tillæg er ikke bare tillæg

I transportbranchen er der en tilsyneladende endeløs række af tillæg. Dem vi ofte støder på inkluderer olietillæg, valutatillæg, krigstillæg (war risk surcharge), trængselstillæg (congestion surcharge) og højsæssonstillæg (peak season). Derudover kan der være tillæg for inspektion, karantæne, dokumentation og et utal af andre mere eller mindre forudseelige begivenheder.

Samlet for alle disse tillæg, og alle dem vi ikke har nævnt her, eller endnu ikke kender til, er vigtigheden af at forstå, hvad de omfatter. Derudover hvorvidt det er et reelt tillæg som du bliver nødt til at acceptere i henhold til din aftale med din transportleverandør.

Vi ikke gennemgå dem hver især, men blot opfordre til at du som transportkøber forholder dig kritisk overfor de tillæg du bliver præsenteret for. Hos Transporteca mener vi, at tillæg skaber forvirring, usikkerhed og frustration – hvorfor kunder her på portalen ikke oplever dem.

Transportformer

En speditør er traditionelt organisatorisk opdelt i afdelinger, som hver har ansvar for en bestemt transportform. Det vil sige der er en søfragsafdeling, en luftfragtsafdeling, muligvis med en separat ekspres- eller kurerafdeling, og en afdeling for vejtransport. Togtransport vil normalt afhænge af ruten og ligge enten under søfragt elle vejtransport.

Dette giver anledning til nogen forvirring, idet du som transportkøber derfor ofte vil skulle tage stilling til hvilken transportform du ønsker at benytte før du kender detaljerne på de enkelte services. Årsagen er, at du skal guides frem til de rigtige personer i den rigtige afdeling. Når man først er landet med sin forespørgsel i en del af organisationen, kan det kræve en større indsats, at få indsigt i alternative transportformer. Grunden til dette er enkel, hvis du flytter din forespørgsel fra én transportform til en anden, og dermed fra én afdeling til en anden, flytter fortjenesten på din forsendelse med. Derfor kan det som speditør være svært at ‘opgive’ en forsendelse til fordel for en anden transportform.

Ikke overraskende, er det sjælden transportformen, som er afgørende for hvilken service der er bedst for transportkøber. Den bedste transportservice afhænger nemlig i højere grad af hvornår godset kommer frem til modtager, hvor driftsikker løsningen er, og hvor meget den koster. Kender man disse egenskaber, er det underordnet for langt de fleste produkter, om de flyver, sejler, kører med lastbil eller tog – eller om transporten er en kombination af disse.

Ikke udelukkende for at gøre forvirringen komplet, men i høj grad medvirkende til det, benyttes også kurér- eller ekspres services. Order kurér kan i sig selv være forvirrende, da det både dækker forsendelser med kurérselskaber, såsom UPS, FedEx og TNT, men også forsendelser med en ‘man with a van’ – en chauffør med en varevogn, som kører eksklusivt med din forsendelse fra afsender til modtager. Kurér- eller ekspresforsendelser med etablerede kurérselskaber kan foregå både med vejtransport, som typisk er tilfældet indenfor Europa, eller som luftfragt, som minder meget om den almindelige luftfragtservice speditøren tilbyder.

Her på portalen viser vi alle relevante transportformer for enhver transportsøgning, og oplyser netop de variabler, som er relevant for at træffe den bedste beslutning som transportkøber.

Frygt ej, spørg!

Bliver transportbestilling og kommunikation kompliceret og svært forståelig, så husk på at transport og logistik langt overvejende er en enkelt og gennemskuelig operation. Derudover kræver det ikke en videregående uddanelse at udføre arbejdet som speditør. Dette kan være årsagen til det til tider kan virke som om branchen som helhed lider af et mindreværdskompleks, hvilket materialiserer sig i behovet for at skabe sit eget sprog, som gør deltagerne mystiske og specielle overfor omverdenen. Desværre resulterer dette også ofte i eksponentielt voksende behov for kommunikation, misforståelser – og i praksis ofte i uventede omkostninger eller unødvendige forsinkelser.

Bliv ikke skræmt af uforståelige fagtermer, forkortelser og floskler. Benyt istedet lejligheden til at spørge ind og lære at forstå sammenhængen. Dette viser sig ofte at være en god måde at validere din speditørs evner – får du ikke et klart svar, er det sandsynligvis fordi de ikke selv kender det. Og så er det måske ikke den rette samarbejdsparter.

Vi har prøvet at dække nogle af de vigtigste begreber. Der er uden tvivl fagtermer – og floskler – vi ikke har med. Send os en hilsen på chat eller mail, så tilføjer vi dem til alle læsernes fordel. Vi kan ikke love vi kan gennemskue betydningen af alt hvad der bliver sagt og skrevet i branchen, men vi lover at gøre vores bedste for at finde den.

Skrevet af Morten Laerkholm, Administrerende Direktør & Grundlægger, Transporteca