Transport indenfor EU

”Direct Van” - en varevogn uden omlastning

Når du benytter Transportecas ”Direct Van”-transportløsning køber du plads på en varevogn med chauffør, som kører din forsendelse indenfor EU. Du får fordelene af samlastning med andre på ruten, en stærk pris, god kommunikation og adgang til kundeservice, som altid ved præcist hvor dit gods er – samtidig med at dit gods ikke bliver omlastet undervejs, hvilket minimerer risikoen for skader.

Når du skal have transporteret gods indenfor EU, har du forskellige transportløsninger at vælge imellem. Der er fordele og ulemper ved dem alle. Her gennemgår vi transportløsningen ”Direct Van” udviklet af Transporteca og sammenligner den med alternative transportformer.

En varevogn med chauffør

Transportløsningen “Direct Van” er et netværk af varevogne, som kører på faste rotationer i Europa, 100% kontrolleret af Transporteca. Al kommunikation og planlægning af ruter og tidsplaner er håndteret fra Transportecas kundeservice, hvilket giver chaufførerne ro til at fokusere på netop det, som er vigtigst i deres roller – at køre og levere en god service.

Der er fordele og ulemper ved alle transportløsninger, som er vigtige at kende inden du beslutter hvordan netop din last skal transporteres.

Overvejelser ved valg af transport med ”Direct Van”

Fordelene ved ”Direct Van” er mange og inkluderer:

  • Ingen omlastning undervejs giver minimal risiko for skader eller tab
  • Begrænset krav til emballering og pakning reducerer tidsforbrug og omkostninger til forberedelse af forsendelsen
  • Stærke priser, som ligger 50-80% under prisen hos traditionelle flyttefirmaer
  • Kan bestilles af alle, private såvel som virksomheder
  • Der er stort set ingen begrænsninger i godstype, så længe det kan lastes i varevognen
  • God kommunikation før, under og efter transporten
  • GPS tracking af varevogn og gods
  • Afhentning og levering indenfor 2-timers interval aftalt på forhånd

Ingen omlastning undervejs sikrer minimal risiko for skader eller tab
Langt de fleste skader på gods under transport, sker ved omlastning. Når en forsendelse først er lastet forsvarligt i en varevogn, lastbil eller container, er der stort set ingen risiko under selve transporten. En af de helt store fordele ved “Direct Van” er at det er den samme varevogn, der afhenter og leverer din forsendelse. Det betyder, at når forsendelsen er pakket i bilen, så bliver den ikke omlastet til en anden bil eller kørt via en terminal. Dermed minimeres risikoen for skade eller tab.

Begrænset krav til emballering og pakning reducerer tidsforbrug og omkostninger til forberedelse
En anden fordel ved ”Direct Van” er, at du kan være en del af pakning og udpakning af varevognen, så du selv kan se hvordan din forsendelse håndteres. Alt bliver håndpakket af erfarne chauffører, og der er ingen maskinel håndtering med for eksempel gaffeltruck eller transportbånd. Dette gør at kravene til emballering og pakning af dit gods er mindre end ved andre transportformer, hvilket sparer dig både tid og penge i forberedelse.

Besparelser på mellem 50-80% i forhold til flyttefirmaer
Priserne på ”Direct Van” er beregnet ud fra mængden af gods du skal have transporteret og afstanden. En af forskellene sammenlignet med et traditionelt flyttefirma er, at flyttefirmaer ofte stiller med flere folk til at hjælpe med pakning, nedbæring og registrering af dit flyttegods.

direct van

”Direct Van” er et enkelt produkt, hvor du selv står for at forberede din forsendelse, og med mindre andet er aftalt, sørger for, den er klar ved kantstenen når vores varevogn ankommer. Ligeledes skal du, medmindre andet er aftalt, selv sørge for kunne tage levering af din forsendelse ved kantstenen på modtageradressen. Dette reducerer selvfølgelig omkostningerne, så du kan forvente at ”Direct Van” koster dig 50-80% mindre end hvis du bestiller din transport hos et flyttefirma.

Kan bestilles af både private og virksomheder
Mange transportløsninger er desværre begrænset til kommercielt gods. Årsagen er at de er designet til afhentning og levering ved pakhuse med ramper til lastning og losning, at de kræver fleksibel afhentning og levering indenfor butikkers åbningstider og at håndtering af forsendelserne er af en karakter så de skal være professionelt pakket for at undgå skade. Sådan er det ikke med ”Direct Van”. Transportløsningen kan bestilles af private eller virksomheder – alle som har et international transportbehov indenfor EU’s grænser.

Ingen begrænsninger på godstyper
Ofte er der begrænsninger på hvilke typer af gods vognmænd og kurérselskaber kan acceptere. Med ”Direct Van” kan du transportere alt hvad der kan være i varevognen, og som ikke forgår undervejs eller er til risiko for chauffør eller varevogn. Der kan være krav til pakning og forberedelse af din forsendelse, men som udgangspunkt er der ingen begrænsninger på godstyper.

God kommunikation, tracking og afhentning indenfor 2-timers interval
Idet Transportecas kundeservice-team står for al kommunikation med kunder og chauffør, kan vi sikre korrekt og rettidig kommunikation både før, under og efter transporten.

Detaljeret ruteplanlægning med indlagt buffer samt GPS tracking af alle varebiler gør, at vi med ”Direct Van” kan tilbyde afhentning og levering indenfor et 2-timers interval på en given dag, samt at vi kan sende en tekstbesked en halv time før chaufføren er på adressen. Dermed slipper du for at afsætte en hel dag til at vente på en vognmand.

Begrænsninger ved ”Direct Van”

Der er også forsendelser, som ikke er ideelle til en ”Direct Van” transportløsning. Udover dem, som kræver toldbehandling (dvs. ind/ud af EU), skal du være opmærksom på følgende begrænsninger:

  • Transittiden er længere end mange andre transportformer, og der er ikke daglig afgang
  • Der kræves nogen fleksibilitet fra afsender og modtagers side med hensyn til tidspunkter for afhentning og levering, da disse skal finde sted, når bilen er i det pågældende område
  • Afhentning og levering er ved kantsten, med mindre andet er aftalt på forhånd
  • Vælger du transportforsikring fra, bærer du selv risikoen for hændelige uheld
  • ”Direct Van” kan ikke laste palleteret gods

Gods som kræver hurtig levering
En standard rute fra Syd- til Nordeuropa og retur tager ca. 18 dage. Til tider er der ugentlige afgange, til tider månedlige. Transportløsningen ”Direct Van” er derfor ikke relevant for forsendelser, som kræver hurtig levering. For disse, vil der være alternativer, som vi gennemgår senere i artiklen.

Afhentning og levering ved kantsten
Afhentning og levering for denne transportløsning er ved kantsten, med mindre andet er aftalt på forhånd. Du skal derfor regne med selv at skulle give en hånd med, når dit gods skal lastes og losses. Har du ikke mulighed for selv at hjælpe til eller arrangere at forsendelsen er klar ved kantstenen, er det sandsynligvis et traditionelt flyttefirma du har brug for.

Chaufføren hjælper gerne med at bære et par enkelte større ting, såsom sofaer, som kræver flere hænder. Decideret hjælp til nedbæring eller opbæring af hele eller dele af godset kan bestilles i forvejen til en fast timepris.

Risiko ved fravalg af forsikring
Hos Transporteca kan du tilkøbe en transportforsikring samtidig med, at du bestiller transporten. Vælger du imod vores anbefaling ikke at tegne forsikring, påtager du dig den fulde risiko for transporten. Juridisk er Transportecas ansvar begrænset til skader eller tab sket med forsæt for flytte- og personligt gods, og under CMR-konventionen for andet gods. Risikoen kan dog elimineres med tilkøb af transportforsikring, når du bestiller din transport – læs mere om det i afsnittet om forsikring senere i artiklen.

Palleteret gods
Chaufførerne kan ikke laste paller i varebilerne. Idet bilerne bliver håndpakket, og de ikke medbringer palleløfter, har vi valgt ikke at acceptere palleteret gods. Hvis du, for eksempel, skal have transporteret en europalle med gods, skal du således være opmærksom på, at det kun er de enkelte kasser som bliver lastet, og at selve pallen ikke kommer til modtageren.

direct van

Transittid og planlagt rute

Transporteca planlægger ruterne efter behovet for transport. Et eksempel på en standard rute starter i Malaga, og kører vestpå til Lissabon, videre gennem Portugal, Spanien og Frankrig til London, og derefter gennem Belgien, Holland, det nordlige Tyskland og videre til Danmark og Sverige, hvor bilen vender i Stockholm. Herefter går det sydpå gennem det østlige Tyskland og Østrig, til det nordlige Italien, hvor bilen kører gennem Verona før den sætter kurs mod sydvest, gennem det sydlige Frankrig og videre til Barcelona, hvorefter den returnerer til Malaga på den Spanske Sydkyst.

En sådan tur, med indregnet tid til lastning og losning af forsendelser, ekstra tid til uforudsete hændelser, og hvor chaufføren ellers følger normen for køre-hviletid, er planlagt til at tage 18 dage. Hvorvidt der køres med én eller flere biler afhænger af antallet af bestillinger, men vi bestræber os som udgangspunkt på at have en afgang hver uge.

Når man modtager et tilbud på en transportløsning med ”Direct Van”, vil det også inkludere information om hvilken dato der er plads på den næste bil med afhentning på den angivne adresse, samt den forventede transittid. Vil man gerne have sit gods afsted snarest, bestræber vi os på at man aldrig kommer til at vente længere end 4 uger på at få afhentet. Man kan naturligvis også bestille plads på biler, som er planlagt længere ude i fremtiden.

Ved afhentningen starter den reelle transittid. Som rettesnor er her nogle eksempler på transittid med ”Direct Van”:

Fra København til Malaga – 11 dage
Fra Lissabon til London – 6 dage
Fra Stockholm til Verona – 10 dage
Fra Berlin til Barcelona – 9 dage

Ved afhentning og levering koordineres tidspunkter altid i forvejen, så du er sikret et 2-timers interval, i hvilket chaufføren ankommer til adressen.

Priseksempler

Prisen for transporten afhænger af hvor meget dit gods fylder, hvor meget det vejer, hvor langt det skal transporteres, og hvor langt afhentnings- og leveringsadressen ligger fra “standard ruten”. Når du laver en prisforespørgsel her på sitet, vil du enten få vist prisen på skærmen med det samme, eller modtage et tilbud pr mail inden for kort tid, og senest inden for én arbejdsdag.

Nedenfor finder du eksempler på priser for forskellige typer gods, på forskellige ruter.

20 flyttekasser og 1 cykel fra Aarhus til Marbella, Spanien (3.061 km) – 3,2 kubikmeter, 380 kg – DKK 8.134 inkl. moms.
3 malerier og en statue fra Braga, Portugal til Odense (2.740 km) – 1,2 kubikmeter, 86 kg – DKK 3.543 inkl. moms
16 kasser med ringbind fra Berlin, Tyskland til København (439 km) – 1,8 kubikmeter, 260 kg – DKK 3.097 inkl. moms
1 kontrabas, 3 guitarer, forstærker og højttalere fra Amsterdam, Holland til Marseille, Frankrig (1.229 km) – 4,8 kubikmeter, 170 kg – DKK 6.836 inkl. moms

Disse priser er med afhentning og levering ved kantsten. Der er mulighed for at tilkøbe hjælp med nedbæring og opbring fra chaufføren – dette skal aftales på forhånd med Transporteca, så vi kan afregne og afsætte tid til det i ruteplanen.

direct van

Forsikring

Vi anbefaler alle vores kunder at tegne transportforsikring når de bestiller her på Transporteca. Årsagen er, at Transporteca ikke kan holdes ansvarlig for skader og tab, som ikke er sket med forsæt, når vi håndterer flyttegods og andet personligt gods. For andre godstyper gælder CMR-konventionen, som begrænser ansvaret for vognmænd. Årsagen til vi ikke kan holdes ansvarlige for personligt gods er, at vi ikke er med i selve pakningen af flyttekasser og lignende. For andre godstyper træder den internationalt anerkendte CMR-konvention i kraft, netop for at holde transportpriserne nede.

Når man bestiller en transport på Transporteca, har du mulighed for at tilvælge forsikring. Når du tilvælger forsikring, skal du angive godsets samlede værdi, som udover selve transportprisen, er den værdi du er forsikret op til. Vær dog opmærksom på, at for brugt og uemballeret gods er der er en selvrisiko på DKK 2.000 pr skade og på personlige effekter DKK 3.000 pr skade.

Godsets værdi angives som genanskaffelsesprisen umiddelbart inden transporten. Skulle skaden ske, kan forsikringsselskabet enten udbetale genanskaffelsesprisen, levere en ny effekt identisk med den bortkomne eller beskadigede, eller lade en håndværksmæssig korrekt reparation udføre. Du skal du ikke inkludere affektionsværdi eller anden særlig værdi (f.eks. fordi genstanden er samlerobjekt) i den samlede værdi.

Priseksempler på transportforsikring

Personlige effekter (værdi DKK 30.000), transport (værdi DKK 6.854) – DKK 803
Reservedele til bil (værdi 64.500), transport (værdi DKK 2.480) – DKK 700

Har du tegnet en transportforsikring, og skulle uheldet være ude og dit gods bliver beskadiget eller bortkommer, så overgår sagen til vores forsikringsselskab, First Marine. Vi har god erfaring med hurtig og fair behandling af forsikringssager samt hurtig udbetaling.

Kommunikation

Alle varebilerne, som kører for Transporteca, har GPS tracking i realtid, så kundeservice altid ved hvor de befinder sig med din forsendelse og kan forudsige afvigelser fra tidsplanen. Du kan forvente følgende kommunikation, når du bestiller en “Direct Van” transport på Transporteca.

  1. Ved tilbudsgivning modtager du en eller flere mulige datointervaller for afhentning og levering, og du kan så ved bestilling vælge den tidsplan som passer bedst til dine behov.
  2. Hvis den forventede dato for afhentning ændrer sig, som følge af ændringer i ruten eller tidsplanen, modtager du med det samme en email med ændringerne.
  3. Når datoen for forventet afhentning nærmer sig, modtager du en opdateret tidsplan senest en uge før afhentning, som du bedes bekræfte.
  4. To dage før afhentning modtager du en email med et 2-timers vindue for afhentning på afhentningsdagen.
  5. På selve afhentningsdagen modtager du en halv time før chaufføren er på adressen en tekstbesked, sendt til det telefonnummer, du har oplyst, da du bestilte.
  6. Ved levering modtager du ligeledes en email, hvis datoen ændrer sig i forhold til den forventede leveringsdato, du tidligere har modtaget.
  7. To dage før levering modtager du en email med et 2-timers vindue for levering på leveringsdagen.
  8. På selve leveringsdagen modtager du en halv time før chaufføren er på adressen en tekstbesked, sendt til det telefonnummer, du har oplyst for modtageren, da du bestilte.
  9. Efter levering modtager du en email, hvor vi beder dig bekræfte, at forsendelsen er vel modtaget, og hvor du kan indsende eventuelle kommentarer og observationer.

Skal du planlægge rejseaktivitet omkring afhentningsdatoen, anbefaler vi, at du venter med at købe billetter indtil et par dage før afhentning af godset. Dette reducerer risikoen for at billetterne går tabt, hvis der mod forventning skulle ske forsinkelser i godstransporten. Transporteca kan ikke gøres ansvarlig for tab af flybilletter, som følge af forsinkelser i transporten.

Du har altid mulighed for at besvare emails fra Transporteca, som går direkte til din kundeservicerepræsentant. Derudover kan vi kontaktes indenfor almindelig åbningstid på chat eller telefon, hvis du skulle have nogle spørgsmål.

I de sjældne tilfælde, hvor der sker skader eller bortkomst af gods, modtager du en skabelon med de informationer forsikringsselskabet skal bruge for at behandle din sag. Disse informationer sendes per email direkte til forsikringsselskabet.

direct van

Pakning

Det er dit ansvar, at godset er pakket forsvarligt, så det ikke tager skade ved de bevægelser og rystelser, det bliver udsat for under transport. Idet ansvaret er dit, stiller vi ingen formelle krav til pakning, dog beder vi alle kunder som minimum at følge disse anbefalinger, som hjælper med at minimere risikoen for skader:

  • Ingen løse genstande – alt skal pakkes i kasser, sække, tønder eller lignende, så mindre genstande ikke ligger løst i bilen.
  • Ved brug af flyttekasser, anvendes professionelle kasser (7 mm tykkelse), som kan købes i f.eks. byggemarkedet. Flyttekasserne skal samles korrekt jf. samleanvisningen trykt på kartonen.
  • Alt hvad der kan pakkes i flyttekasser, skal pakkes i flyttekasser. Dog må der ikke pakkes mere end 20 kg i hver flyttekasse, så pak hellere 2 kasser end 1 som bliver for tung.
  • Som udgangspunkt skal du forsøge at fylde dine flyttekasser til kanten, så de reducerer risikoen for at kasserne synker sammen under transport. Hvis du f.eks. har ringbind eller bøger i en kasse, fyld da op med puder, håndklæder eller lignende på toppen.
  • Der må ikke pakkes ting som er brandfarlige, eksplosive, giftige, ætsende eller lignende.
  • Batterier til el-cykler, el-løbehjul og lignende skal afmonteres inden transporten.
  • Er der ting, som kan give lugtgener, skal disse pakkes i kraftige plastposer inden de pakkes i kasserne.
  • Møbler skal adskilles, hvor det kræves for at de kan flyttes. Ben på sofaer, senge, borde o.l. skal ligeledes afmonteres, hvis muligt.
  • Møbler og andre genstande, som ikke er i kasser, skal være dækket af plast eller klæde. I særdeleshed for lyse møbler, er det vigtigt, at møblet ikke er ‘blottet’, for at reducere risiko for pletter.
  • Ved transport af vaskemaskiner skal transportsikringen påsættes inden transporten.

Derudover er der ikke mulighed for at laste gods på paller på varevognen, da bilen håndpakkes. Palleteret gods vil derfor blive lastet uden paller, og pallerne bliver efterladt på afhentningsadressen, med mindre andet er aftalt.

Bilernes lastrum er 190 cm høje, 370 cm lange og 185 cm bredde. Vi kan derfor ikke overstige disse dimensioner.

Varebilerne som kører “Direct Van” har en kapacitet på 14 kubikmeter og 1.400 kg gods. Idet Transporteca af princip aldrig kører med overvægt, og fordi vi planlægger bilerne så vi har plads til gods fra alle kunder på ruterne, er det vigtigt, at de dimensioner og den vægt du angiver for dit gods ved bestilling er korrekt. Hvis der er afvigelser, prøver vi at imødekomme det, men dette er desværre ikke altid muligt. For at undgå uheldige overraskelser, skal du derfor måle og veje dit gods. Er det ikke muligt, skal du hellere angive for store dimensioner og vægt, end for lave.

Godstyper

“Direct Van” er en ideel transportløsning for de fleste godstyper. At benytte servicen kræver blot, at du er fleksibel med transittiden og at produkternes dimensioner ikke overstiger varevognens begrænsninger (angivet ovenfor).

Eksempler på godstyper, hvor denne transportløsning er relevant indenfor EU:

  • Mindre partier af flyttegods
  • Arvegods
  • Kunst og antikviteter
  • Møbler købt på auktion
  • Antikke møbler
  • Reservedele til biler og dæk
  • Musikinstrumenter
  • Ting til messer og udstillinger
  • Motorcykler og scootere
  • Elektronik, såsom fjernsyn, musikanlæg og computere
  • Genstande købt på Lauritz.com, catawiki.com, eBay og lignende auktionssites
  • Varer købt på internettet
  • Cykler og fitnessudstyr
  • Trofæer, brudekjoler og gravsten

Og sikkert en masse andre ting, vi ikke har fået med på listen. Så længe det kan lastes i bilen ved håndkraft, så kan det komme med.

diret van

Book transport med Transporteca: Sådan gør du

Når du ved, hvad du skal have transporteret, vælger du kategorien nedenfor og udfylder dine transportbehov. Så snart du har modtaget prisen kan du gennemføre din bestilling online og tilvælge transportforsikring. Du modtager med det samme bookingbekræftelse og faktura.

På dagen, hvor chaufføren ankommer på afhentningsadressen, skal du have arrangeret, at godset står klar ved kantstenen (med mindre andet er aftalt), og at du eller din repræsentant møder chaufføren, så I kan gennemgå godset og validere det imod bestillingen, som chaufføren medbringer.

Er der ændringer til pakkelisten i forhold til det bestilte skal dette aftales og afregnes direkte med Transporteca, idet chaufføren ikke laster forsendelsen før han har bekræftelse fra kundeservice. Mindre ændringer kan normalt håndteres, men vil til tider blive afvist, hvis varebilen er planlagt til at blive fyldt i løbet af turen.

Godset bliver leveret ved kantstenen medmindre andet er aftalt, så det er en god idé på forhånd at arrangere, at der er nogen tilstede til at bære godset ind, hvis der er behov for dette.

Ved modtagelse af godset skal du sikre dig, at det stemmer overens med pakkelisten og det, som blev afhentet. Hvis uheldet er ude, og der skulle være sket skade eller bortkomst, skal dette, såfremt det kan ses ved levering, noteres på pakkelisten. Information om skader, som ikke umiddelbart kan ses, skal sendes til Transporteca senest 7 dage efter levering, for at forsikringsselskabet kan behandle sagen.

Efter levering får du en hilsen fra Transporteca pr. mail, og vi håber, du vil bruge et par minutter på at dele din oplevelse, så vi har mulighed for at give tilbagemelding til chaufføren, og så vi kan fortsætte med at gøre transportløsningen endnu bedre.

Hvad gør Transporteca anderledes

Transportindustrien i Europa har efterhånden fået et blakket ry – med ”Direct Van” tilbyder vi et etiske alternativ, som vi kan stå inde for.

Der er meget snak om dårlig behandling af chauffører på de Europæiske veje – det har vi besluttet at gøre op med. Man kan godt lave en effektiv og rentabel service og samtidig give chauffører gode og ordentlige forhold.

  • Vi overholder køre-hviletid, selvom det ikke er et lovkrav for denne type biler.
  • Vi koordinerer alt fra kontoret – både kommunikation, hoteller, ruter og køreplaner – så chaufførerne kan holde fokus på at køre bil og levere en god service.
  • Chaufførerne er selvstændige, men vi betaler færger, broer, betalingsveje, overnatninger og en kilometerpris, som dækker varevogn og diesel.
  • Vi dækker de løbende omkostninger i løbet af turen, således chaufføren ikke selv skal lægge ud, og afregner chaufføren for medgået tid så snart turen er afsluttet (typisk indenfor 3 dage). På den måde er chaufførens finansielle risiko begrænset samtidig med at vi bevarer motivationen for at levere en fantastisk service til hver enkelt kunde på ruten.
  • Ruteplanlægningen indeholder en buffer til uforudsete hændelser, såsom trafik, dækskifte, eller dårligt vejr.

Vi mener dette er en fair løsning, som giver chaufførerne arbejdsglæde og sikrer vores kunder en bedre transportløsning og oplevelse.

Alternativer

Der er mange transportformer indenfor Europa, som alternativer til “Direct Van”. Som nævnt, er det ikke sikkert “Direct Van” er ideelt for dit transportbehov, hvorfor vi her opridser alternativerne og deres individuelle fordele og ulemper. Nogle af disse transportløsninger kan du bestille på Transporteca – nogle har vi fravalgt:

Vognmand – hub and spoke

Den klassiske vognmandsforretning i Europa har et antal mindre varevogne, som indhenter gods til større terminaler og kører med større lastbiler mellem terminalerne i Europa, og har derefter varebiler til at bringe godset ud (ofte gennem et agent-netværk). Denne model er også kendt som “hub and spoke”, da den minder om egerne på et cykelhjul, hvor godset transporteres via en terminal – en såkaldt “hub”.

Fordele:

  • Modellen har hurtige transittider (5-6 dage på tværs af Europa) og relativt faste afhentnings- og leveringsdatoer.
  • Gode priser pga. de skalafordele vognmændene kan opnå ved at køre med store lastbiler.

Overvejelser:

  • Der vil normalt være krav om pakning på paller, så godset kan håndteres maskinelt på terminalerne.
  • Krav om truck hos afsender og modtager, med mindre afhentning og levering med liftbil tilkøbes.
  • Minimum to omlastninger, hvor pallerne bliver håndteret maskinelt.
  • Designet til kommercielt gods, så der er en forventning om, at afhentning og levering kan finde sted mellem 8-16, uden forudgående kommunikation.
  • Ikke muligt at bestille for privatpersoner, og accepterer ikke transport af personlige effekter eller flyttegods.

Denne transportform tilbydes også på Transporteca, hvor vi samarbejder med nogle af Europas mest velrenommerede vognmænd.

direct van

Kurér

Kurérselskaber tilbyder hurtige transsittider og gode priser, særligt for pakkeforsendelser, over hele Europa. Forsendelser med kurer kræver særlig god emballering, idet de håndteres mange gange undervejs og ofte hårdhændet.

Fordele:

  • Daglig afhentning, hurtige transittider og god tracking i realtid.
  • Gode priser, særligt på pakkeforsendelser og mindre godsmængder.

Overvejelser:

  • Høje krav til forsvarlig emballering eller pakning på paller, samt begrænsninger for dimensioner på gods, da det skal sorteres maskinelt.
  • Mange håndteringer undervejs, både manuelt og maskinelt, hvilket giver høj risiko for skader.
  • Forsendelser med flere colli splittes ofte op undervejs, med risiko for levering over flere dage.
  • Ekstra omkostninger ved levering til privatadresser.
  • Ingen advisering om tidsrum for levering, så man skal planlægge at kunne tage levering på en given dag mellem 8-16.
  • Ændrer dette sig til en anden dag, er det uden ansvar for kurérselskabet – og ofte uden varsel.

På Transporteca tilbyder vi også kurerforsendelser, idet denne transportform passer rigtig godt til nogle forsendelser.

“Any man and his van”

Denne transportform minder på nogle punkter om “Direct Van”. Forskellen er dog, at man som transportkøber finder en chauffør med en varevogn, som man laver en direkte aftale med. Det vil sige, at chaufføren står for al koordination og ikke har noget støtte i udførelsen af sit arbejde, ruteplanlægning, kommunikation og lignende, ligesom der heller ikke er noget netværk af biler.

Fordele:

  • Undgår omlastning, hvilket begrænser skader.
  • Prisen kan være god – hvis man rammer den rigtigt på ruten.

Bekymringer:

  • Kører ofte med overvægt, da chaufføren selv står for planlægning af ruten – dette giver forsinkelser og ekstra omkostninger, som ofte skal afholdes af kunder inden levering.
  • Chaufførernes forhold er sjældent gode: De vælger ofte at overnatte i bilerne og kører op mod 14-16 timer i døgnet.
  • Ruterne ændrer sig løbende, efterhånden som lasten bliver bestilt, og da der ikke er tracking vil afhentnings- og leveringsdato ændres ofte.
  • Chaufføren står for alt, hvorfor kommunikationen ofte halter.
  • Mange har et blakket ry. Vi har desværre selv haft erfaringer med gods, som er strandet eller taget som gidsel af chauffører.

Denne transportløsning kan ikke bestilles på Transporteca, men der findes flere Europæiske sites, som tilbyder at forbinde kunder med chauffører.