Hvad er en ‘Bill of Lading’ og skal du altid bruge et ‘Seaway Bill’ når du shipper med søfragt? Vores hurtige guide til transport dokumenter, giver overblik over de vigtigste transport dokumenter, du kan støde på i branchen.
Handelsfaktura (commercial invoice)
Handelsfakturaen, også betegnet som commercial invoice, er udstedt af sælgeren (typisk afsender), og dikterer hvad der er blevet solgt (type og mængde) og salgsprisen. Denne faktura er basis for udarbejdelsen af tolddeklareringen, og dermed for den toldsats som efterfølgende opkræves af myndighederne.
Dokumentet indeholder oplysninger om sælger, køber, dato for handlen, typen af varer, salgsprisen og de handelsbetingelser som varerne sælges under. Handelsbetingelserne dikterer det tidspunkt hvor ejendomsretten til varen passerer fra sælger til køber.
Booking bekræftelse
Booking bekræftelsen, eller booking confirmation, er et dokument udstedt af speditøren som bekræfter alle oplysninger om bestillingen, med undtagelse af omkostninger til transport. Booking bekræftelsen bruges som dokumentation for bestillingen og kan deles med afsender, modtager og andre relevante parter som reference, og for at sikre alle har de samme informationer om forsendelsen.
Hvis du deler booking bekræftelsen med din bank, vær da opmærksom på at denne ikke kan erstatte et konnossementet som bekræftelse på at godset er afsendt.
Dokumentet har en unik reference og indeholder detaljer om speditøren, afsender, modtager, transport service og tilvalgte services, tidspunkt for afskibning og godsdetaljer. Det har normalt også oplysninger om de næste skridt og adresser på de speditørens pakhuse som din forsendelse skal passere.
Hvis du bestiller på Transporteca , modtager du din booking bekræftelse umiddelbart efter, du har afsluttet din betaling.
Forwarder’s cargo receipt (FCR)
Forwarder’s Cargo Receipt (eller FCR) er udstedt af speditøren eller hans agent, til afsenderen af lasten, når lasten er blevet overdraget til speditøren. Dokumentet tjener kun som bekræftelse på, at lasten er modtaget til forsendelse. FCR’en bekræfter ikke tilstanden af forsendelsen eller at den har forladt oprindelseslandet.
Dokumentet indeholder typisk detaljer fra bestillingen og vil angive, at lasten er modtaget i tilsyneladende god orden. Hvis lasten ikke er i god orden, idet den er overdraget til speditøren, vil den normalt blive afvist of en Forwarder’s Cargo Receipt bliver ikke udstedt. Alternativt, i sjældne tilfælde, og ved mindre uregelmæssigheder, kan den udstedes med reservationer.
Transportfaktura
Transportfakturaen udstedes af speditøren til afsenderen eller modtageren af forsendelsen. Dette er dokumentationen for transportomkostninger og de services, der indgår i den købte transportløsning.
Dokumentet angiver et unikt bestillingsnummer, faktureringsadresse, hvad der er inkluderet i transportservicen, transport omkostninger og en henvisning til vilkår og betingelser.
Når du bestiller på Transporteca bliver don transportfaktura sendt til din e-mail umiddelbart efter endt betaling.
House Bill of Lading (HBL)
House Bill of Laden (HBL) udstedes af speditøren til afskiberen med følgende formål:
Bekræftelse på at have modtaget den beskrevne forsendelse
Løfte om at transportere forsendelsen til et navngivet sted og udlevere den imod tilbagelevering af House Bill of Lading
Handelsdokument som kan benyttes til at overdrage ejerskab af forsendelsen under transport
House Bill of Lading indeholder desuden kontaktdetaljer på afskiber og modtager, hvilket gods som bliver afskibet, betalingsbetingelser, samt kontaktdetaljer på speditøren og hans agenter.
Hvis du er afsender, skal du sende den originale House Bill of Lading til modtageren, når du er sikker på, at du vil modtage din betaling for de solgte varer. Hvis du er modtager, skal du aflevere det originale House Bill of Lading til speditøren for at få leveret forsendelsen.
Telex frigivelse (telex release)
Nogle speditører tilbyder telex frigivelse (telex release) af forsendelser. Det betyder, at den originale House Bill of Lading (HBL) kan overdrages til speditøren eller speditørens agent i oprindelseslandet, hvorefter de instruerer kontoret i bestemmelseslandet om at frigive lasten til modtageren (i gamle dage via telex, i dag er det normalt per e-mail). Derved behøver modtageren ikke at aflevere den original House Bill of Lading til speditøren for at få leveret sin forsendelse.
Fordelen ved telex frigivelse er, at afsenderen ikke behøver at sende det originale dokument til modtageren.
Konnossementet (Bill of Lading – B/L)
Konnossementet (også kendt som Master Bill of Lading eller Carrier Bill of Lading – B/L) er udstedt af rederiet til speditøren, når containeren med stykgods er blevet lastet om bord på skibet. Dokumentet er ikke relevant for afskibere eller modtagere af stykgodsforsendelser, da disse benytter sig af House Bill of Lading (HBL), som relatere sig specifikt til deres forsendelse.
Det er speditøren som beslutter sig for hvilket rederi der skal benyttes, samt i hvilke havne containeren skal laste of losse. Dette er i princippet uden betydning for afsendere af stykgods, idet forsendelsen altid vil passere gennem speditørens pakhus i både oprindelses- og bestemmelseslandet.
Søfragtbrev (sea waybill)
En søfragtbrev (Sea Waybill) har mange ligheder med House Bill of Lading (HBL), men kræver ikke at det originale dokument returneres til speditøren for at forsendelsen kan udleveres til modtageren. Det vil sige, når dette dokument anvendes i stedet for en House Bill of Lading (HBL), så vil speditøren altid udlevere forsendelsen til den part som er angivet som modtager på søfragtbrevet.
Søfragtbrev kan være en god løsning, når der er betalt for varerne før de forlader oprindelseslandet. Det forenkler processen væsentligt, idet modtager blot skal bevise sin identitet for at få leveret forsendelsen.
Forsikringscertifikat (insurance certificate)
Rederiers og speditørers ansvar er begrænset af internationale konventioner i det tilfælde at forsendelsen skulle blive beskadiget eller gå tabt. Det er derfor ofte nødvendigt at tegne en særskilt transportforsikring. En sådan forsikring tilbydes enten af en speditør eller et forsikringsselskab.
Ansvaret for at tegne transportforsikring skal aftales imellem sælger og køber af varerne. Forsikringscertifikatet er udstedt af forsikringsselskabet og inkluderer hvilken last der er forsikret, policenummer, beskrivelse of værdi af lasten og kontaktdetaljer på forsikringsagenten.