Når man som virksomhed skal importere varer fra Indien, så er det vigtigt, at man finder ud af hvad handelsbetingelser det er, man aftaler med sin leverandør. Det grundlæggende er, eller den fejl vi tit ser, er at der er tvivl om, om man rent faktisk har købt Ex-works eller FOB.
1. Ord, der kan koste dig dyrt: “FOB New Delhi”
I forbindelse med det, så er der lige en lille overvejelse mere, eller en hage, som er specifik for Indien og som folk tit tager fejl af. Det er, hvis man køber FOB New Delhi. New Delhi ligger ikke ved havet. Det ligger midt inde i landet, og når man køber FOB New Delhi så betyder det, at leverandøren skal betale for at indlevere godset til et pakhus i New Delhi.
Det er således i Indien, at der er en “Interstate tax” som gør, at når gods flytter sig fra én stat til en anden, så skal der betales en skat for det. Og New Delhi består 3 forskellige stater, hvorfor det er vigtigt, at finde ud af, hvad det er for en stat, man har aftalt, at godset skal ud af. Hvis fx din leverandør bor i Haryana og ens speditør har pakhus i Uttar Pradesh, så betyder det leverandøren kommer til at betale skat for at få godset indleveret. Så det er vigtigt, at få afklaret det på forhånd med leverandøren, hvilken stat man gerne vil have godset ud af.
2. Pas på, hvor du bestiller transporten fra!
Det 2. fejl vi tit oplever, det er, at folk de undervurderer, hvor lang transit tiden er fra Indien. Det er reelt i dag kun Mumbai, eller den havn der hedder Nhava Sheva, der er forbundet med Europa med en hovedservice, hvilket betyder en direkte forbindelse. Alle andre havne i Indien, der skal godset enten via Nhava Sheva eller via Columbo i Sri Lanka.
Og det betyder, det tager relativt lang tid at få gods hjem fra Indien. Fra hovedhavnen i Nhava Sheva, der tager det ca. 35-40 dage, men hvis du skal have gods ned fra New Delhi, eller fra Calcutta eller Chennaij, jamen så kan du sagtens lægge 10 dage oveni det før dit gods kan være hjemme i Danmark. Så med mindre det lige er fra Mumbai området du får godset, så skal du nok regne med en transit tid der er over 50 dage.
Det er der en hel del, der bliver overrasket over. I forbindelse med transit tid, kan vi også nævne, at Indien er er notorisk kendt for forsinkelser, specielt når man skal have gods ud af Mumbai, fordi der er ofte meget lange køer, eller “congestion” i Mumbai, som gør at lastbilerne og godset bliver forsinket.
Skal man have gods ud af nord Indien, så kan det være en fordel at bestille direkte ud af New Delhi, for så bliver det lastet på et tog i New Delhi, og tog har altid præference fremfor lastbiler når det ankommer til havnen i Mumbai, så der vil forsinkelserne ofte være mindre.
3. Har du styr på de rigtige dokumenter?
Den sidste fejl, vi ofte ser, det er at folk, de overser, eller glemmer, at for at få godset frigivet, i Danmark, så skal man bruge originale transit dokumenter. Det betyder, når godset bliver indleveret og afskibet, så kommer der en et “connaissement” eller en “Bill of Lading”. Den bliver udstedt af speditøren, og den skal fremsendes fysisk til importøren i Danmark, som skal returnere den til speditøren, eller deres agent i Danmark, for at få udleveret godset.
Et alternativ kan være, at man får den “telex releaset”, eller hvis det er fulde containere, at man sender under det, der hedder en “Seaway bill” i stedet for en “Bill of Lading”. For så bliver godset automatisk frigivet til importøren uden de originale dokumenter. Men med mindre man fortæller det “up front” til at starte med når man bestiller sit gods, så er det ikke antaget, og så bliver det altså ikke sendt under de her dokumenter som udgangspunkt.