Vejtransporten er den dominerende transportform indenfor Europa. For forsendelser der fylder fra en halvpalle til en hel lastbil er det som regel bedst at benytte en vognmand, dvs. en transportvirksomhed, som driver sin egen flåde af lastbiler. Vognmændene kører i faste netværk – ofte med daglige afgange – og dit gods kan være fremme i det meste af Europa indenfor 2 til 4 dage.
Danske Fragtmænd kører primært indenfor Danmark
Bedst kendt blandt de danske vognmænd er uden tvivl Danske Fragtmænd, som hver dag kører de danske landeveje tynde med 1.600 lastbiler på 350 forskellige ruter. Danske Fragtmænd kører primært for en lang række danske speditører for hvem de står for afhentning og levering af gods til og fra deres danske lagre. Danske Fragtmænd er dog ikke en traditionel vognmandsforretning, da den ejes af 43 individuelle vognmænd.
De danske vognmænd i Europa
Der findes en række danske vognmænd, som driver egne netværk i Europa. De kører typisk lastbilerne mellem deres egne lagre i Danmark og deres agenters lagre i udlandet. Til afhentning og levering mellem lager og kunde benyttes oftest en lokal vognmand, eksempelvis Danske Fragtmænd i Danmark.
Nogle få store danske vognmænd dækker hele Europa, andre har fokuseret på en bestemt region (eksempelvis Øst-Europa), imens endnu andre fokuserer på transport mellem Danmark og ét bestemt land.
Lastbilerne kører i alle tilfælde efter faste køreplaner med eksempelvis daglige eller ugentlige afgange mellem forskellige lande. En stor del af kapaciteten sælges i dag-til-dag-fragtmarkedet, så der er altid plads til din palle, og der er som regel afhentning dagen efter du bestiller transporten.
Kontraktkørsel – den vognmand du ikke kan benytte
Der findes et antal rigtigt store danske vognmænd, såsom Alex Andersen, Ole Larsen og Kim Johansen, som betjener et noget andet marked. Du ser deres lastbiler på vejene i stort antal, men du kan ikke ringe og bestille en transport hos dem. Årsagen er, at de udelukkende fokuserer på kontraktkørsel, hvor de betjener store kunder såsom flyselskaber, distributører og produktionsvirksomheder.
Produkttyper og kørselsmønstre
Normalt deles vognmændenes transporter i stykgods, part loads og full loads. Definitionerne er ikke knivskarpe og bruges derfor forskelligt indenfor branchen, men generelt gælder nedenstående definitioner.
Stykgods består typisk af 1 eller 2 paller. For de vognmænd, der accepterer ikke-palleteret gods, vil dette gods også blive betegnet som stykgods. Stykgods bliver afhentet af en – typisk mindre – lastbil og kørt til nærmeste lager. Herfra bliver det sat på den lastbil (ofte kaldet eksportbilen), der kører til lageret nærmest destinationen, hvorfra det bringes ud med en anden lastbil.
Forsendelser på 3 paller eller mere kaldes typisk for partloads (nogle gange kaldet partigods). Disse forsendelser afhentes normalt hos afsender af den samme lastbil, som skal køre mellem de to lagre. Ligeledes er det samme lastbil, som bringer godset ud til modtager. Hermed sparer man at skulle håndtere godset to gange på lagret. Dette regnestykke giver kun mening, når den ekstra omkostning ved at køre den større eksportbil ud til både afsender og modtager er mindre end omkostningen ved de to lagerhåndteringer. Partloads skal derfor være en vis størrelse – typisk 3 paller – for at give mening. Partloads benyttes også til gods, som er svært at håndtere på et lager, eksempelvis en båd på en trailer.
Slutteligt kan en vognmand også lave full loads, hvilket basalt set betyder, at kunden køber hele lastbilens kapacitet og kører den direkte fra afsender til modtager. En normal gardintrailer har 33 pallepostioner. Du skal som tommelfingerregel kunne fylde den halvt op, før det er billigere med en full load end en part load.